Slå adgang med tegn til/fra

Fredericia Rusmiddelcenter

Vi tilbyder rådgivning, vejledning og behandling til borgere med alkohol- og stofmisbrug og rådgivning til pårørende og centrale samarbejdspartnere

Vi henvender os til alle borgere i Fredericia, som har problemer med alkohol- og/eller stofmisbrug.

Vi har en lang række tilbud om hjælp til at komme ud af et misbrug.

Du kan læse om tilbuddene herunder.

Fandt du ikke den information, du søgte, er du velkommen til at ringe til os.


Du kan også ringe til Alkolinjen og få rådgivning.

Kontaktinfo Alkolinjen

link til Alkolinjen. Gratis og anonym alkoholrådgivning

Stofbehandlingen

Du finder Stofbehandlingen i Vendersgade 46-48, hvor der er reception, åben rådgivning og behandling.

Hvem kan henvende sig?
Alle borgere i Fredericia Kommune og deres pårørende kan henvende sig i Åben Rådgivning.

Du kan bestille tid på tlf. 72 10 73 23

Åbningstider
Vi har åbent for personlig henvendelse i Vendersgade 46-48:

  • Mandag til fredag: 8.00 - 12.00 
  • Ellers efter aftale.

Vi har telefontid mandag til fredag fra kl. 8.00 – 12.00 på tlf. 72 10 73 23 

Medicinsk behandling
Vi tilbyder stofmisbrugere metadon-, subutex- eller suboxonebehandling.  Du har også mulighed for at få antabusbehandling og abstinensbehandling.
 
Udskrivningen af medicin til dig sker hos vores lægekonsulent, som har konsultation på mandage, onsdage og torsdage.

Medicinudlevering
Vi udleverer medicin:

  • mandag - fredag kl. 8.00-9.30 
  • torsdag kl. 16.15-16.45 (kun efter aftale)

 Medicinudleveringen foregår fra skranken hos vores sygeplejerske.
 
GRATIS SERVICE: I medicinudleveringen kan du få "værktøj".

Anden behandling
Udover medicinsk behandling tilbyder vi også stoffri dagbehandling, individuelle forløb og særskilt ungebehandling. 

Anonym stofbehandling

Fylder hash, kokain, amfetamin eller andre stoffer for meget i din hverdag?

Anonym stofmisbrugsbehandling er et tilbud til dig, som ønsker anonym behandling, støtte og rådgivning til at komme ud af dit misbrug. Det er gratis at deltage, og du behøver ikke at oplyse navn og cpr-nummer. 

Den anonyme stofmisbrugsbehandling henvender sig til dig som: 

  • Er i uddannelse eller beskæftigelse 
  • Er over 18 år 
  • Har et reelt ønske om at mindske eller stoppe dit forbrug af rusmidler 
  • Ikke har behov for medicinsk stofmisbrugsbehandling 
  • Har afklarede boligforhold 
  • Har brug for anonymitet 

Behandlingen tilbydes i Odense og Esbjerg. 

Du kan kontakte den anonyme behandling på telefon eller mail 

Alkoholbehandlingen

Du finder Alkoholbehandlingen i Fynsgade 10b, hvor der er reception, personlig henvendelse for tidsbestilling og behandling.

Hvem kan henvende sig?
Alle kan henvende sig til Alkoholbehandlingen – også hvis det er din ægtefælle, kollega eller en anden, der drikker. 

Du kan frit vælge, hvor du ønsker ambulant alkoholbehandling, uanset hvor du bor.
 
Kræver det henvisning? 
Du skal ikke have en henvisning for at komme hos os. Du kan ringe i telefontiden for at bestille tid.
 
Er det gratis?
Ja, behandlingen hos os er gratis.
 
Kan jeg møde op med promille?
Du er velkommen, selvom du har promille på.
 
Hvad med diskretion?
Vi har tavshedspligt, og du kan være anonym, hvis du ønsker det.
 
Hvad forpligter jeg mig til?
Du forpligter dig kun til det, du selv ønsker. Du bestemmer selv, om du vil komme, og hvor længe du ønsker vores hjælp. Beslutningen om at stoppe med at drikke er i sidste ende din egen!

Vi forpligter os til at sætte gang i en behandling senest 14 dage efter, at du er indskrevet hos os.

Åbningstider Alkoholbehandlingen

Du kan hente Antabus og Campral:

  • Mandag kl. 8.30-11 
  • Torsdag kl. 8.30-11 og kl. 16.30-17

Vi har telefontid mandag - fredag (onsdag undtaget) fra kl. 8.00 – 12.00 på tlf. 72 11 37 30

Ungebehandlingen

Du finder Ungebehandlingen i Prinsessegade 72, 2. sal, hvor vores behandlere sidder.

Hvem kan henvende sig?
Alle borgere i Fredericia Kommune i alderen 15-30 år kan komme i behandling.

Åbningstid
Du kan henvende dig i Vendersgade 48 i Stofbehandlingen for at bestille tid til en forsamtale eller ringe til os:
Hanne - mobil 25 53 23 79
Mette - mobil 25 80 91 59
Martin - mobil 20 97 71 18

Du skal ikke have en henvisning for at blive indskrevet hos os, og behandlingen er gratis.

Medicinsk behandling
Har du brug for medicin, som en del af din behandling, får du det udleveret i Stofbehandlingen i Vendersgade.
Se punktet omkring Stofbehandlingen for nærmere information.

Anden behandling
Vi vil i videst muligt omfang tilrette din behandling efter dit behov.

Pårørende

Som pårørende til en afhængig har du mulighed for at få råd og vejledning i Alkohol- og Stofbehandlingen ved at kontakte os i telefontiden, som er mandag - fredag mellem kl. 8-12.
I Alkoholbehandlingen dog ikke om onsdagen.

Det kan være, at du blot har brug for en snak i telefonen, men har du brug for en samtale med en behandler, kan vi booke en tid til dig, når du ringer.


 

 

 

 

Det siger loven

Alkoholbehandlingen

Frit valg
Du kan frit vælge ambulant alkoholbehandling i den by, du ønsker, uanset hvor din bopæl er. 
Det er kun, hvis du skal have dag- eller døgnbehandling, at vi skal kontakte din bopælskommune.

Hvad med diskretion?
Vi har tavshedspligt, og du kan være anonym, hvis du ønsker det.

Behandlingsgaranti
Vi forpligter os til at sætte gang i en behandling senest 14 dage efter, at du er indskrevet hos os.

Stofbehandlingen

Frit valg
Det er altid din bopælskommune, der skal godkende din behandling. Du kan herefter frit vælge, hvor du ønsker at modtage behandling.

Hvad med diskretion?
Vi har tavshedspligt, og du kan søge anonym råd og vejledning.

Behandlingsgaranti
Vi forpligter os til at sætte en behandling i gang senest 14 dage efter, at du er indskrevet hos os.

Tilsynsrapporter

Tryk på nedenstående link, så vil du komme ind på Fredericia Rusmiddelcenters side på Tilbudsportalens hjemmeside. Her trykker du så på TILSYN, og aktuel Tilsynsrapport + de sidste tre års rapporter kan ses.

Tilsynsrapporter fra Fredericia Rusmiddelcenter (alkohol) på Tilbudsportalens hjemmeside

Tilsynsrapporter fra Fredericia Rusmiddelcenter (stof) på Tilbudsportalens hjemmeside